Området Henne

Henne Strand
Henne Strand er lig med strandliv, shopping, og  masser af aktiviteter for for hele familien.


Ved Henne Strand får man naturskønne oplevelser på alle årstider. Her er alt hvad et feriehjerte kan begære for både børn og voksne, uanset om den står på aktiv ferie eller ren afslapning.

Det hyggelige torv umiddelbart før nedgangen til stranden er samlingspunkt for hele familien med cafeer, butikker og legeplads. Selv i den yderste klitrække er det muligt at spise en god middag el­ler blot nyde en is på cafeen, hvor man har den smukkeste udsigt over Vesterhavet. Her findes desuden toiletter, som også kan benyttes af strandgæster.

Henneby/Henne Mølle Å
Henne Kirkeby Kro er berømt for sine fantastiske kulinariske oplevelser. Ved Henne Mølle Å er der mulighed for at spise eller blot drikke kaffe, på det fredfyldte Henne Mølle Å Badehotel, som er tegnet af arkitekten Poul Henningsen.

 

Filsø

Danmarks 6. største sø,

Filsø, ligger lidt uden for Henne. Søen er

efter et stort naturgenopretnings­projekt i 2012 blevet til en sand naturperle for både mennesker og dyr.

Links til mere info:
http://hennestrand-info.dk

Oplev Vesterhavet

med de brede sandstrande hvor sommerens glade gæster slikker sol, bygger slotte i sandet, spiller beach volley, sætter drager eller får en frisk dukkert med smag af salt i bølgerne.

Den helt unikke natur rummer store forskelligheder lige i nærområdet; Blåbjerg Plantage med det 64 meter høje bjerg med en fantastisk udsigt.  Filsø, Danmarks 6. største sø i et område med masser af dyreliv og Henne Mølleå med udløb i Vesterhavet, for bare at nævne nogle få.

Om aftenen kan solnedgangen nydes i det fantastiske lys ved havet. Eller gå en tur gennem den hyggelige by med masser af aktiviteter, et spændende og attraktivt forretningsliv og hyggelige spisesteder, caféer og restauranter.

Copyright 2015-2019 hennehuset.dk - all rights reserved

Kontakt os på hennehusetdk@gmail.com